SEO FAQ

Hvis du går og føler, at du har alt for mange spørgsmål, til at turde springe ud i dét der SEO, er du bestemt ikke alene. Dykker man først ned i SEO-kaninhullet, kan det medføre flere spørgsmål end svar. Det der er vigtigt er, at du får svar på præcis dine spørgsmål. For hvad din nabo kan have brug for hjælp til, er ikke nødvendigvis det samme som du har brug for hjælp til.

Herunder har jeg samlet en håndfuld spørgsmål – med svar, selvfølgelig. Hvis du står tilbage med spørgsmål, der ikke er besvaret, skal du være hjertelig velkommen til at tage kontakt.

God læselyst.

På denne side kan du finde svarene på:

Hvad er SEO?

SEO er det, man på dansk kalder “‘søgemaskineoptimering”. Søgemaskineoptimering består af indsatser; tekniske, indholdsmæssige og strategiske, der alle hjælper din hjemmeside til at blive vist på Google.

Hvad laver en copywriter?

På engelsk bruges ordet “copywriting” om den handling, der indebærer at forfatte tekster med hensigter om at bruge dem forretningsøjemed; herunder tekster til markedsføring og hjemmesider.

Hvad er SEO-tekster?

SEO-tekster er ikke en slags tekst, der står for sig selv, men man kan lave alle tekster SEO-venlige. Det vil sige, at alt fra produkttekster og brandtekster til anekdoter og storytelling på din hjemmeside kan blive til tekster, der hjælper dig med at blive vist i Googles søgeresultater, når de har været en tur i SEO-møllen.

Hvad er en søgemaskine?

Vi kender søgemaskiner som Google, Bing og Yahoo. Men en søgemaskine kan være så lidt som funktionen i sig selv: “at kunne søge noget frem i et kartotek.” Derfor er der også søgemaskiner på bl.a. facebook, instagram og pinterest. Hver søgemaskine er unik og algoritmen for den enkelte søgefunktion varierer fra søgemaskine til søgemaskine.

Du kan lære mere om hvordan en søgemaskine virker i videoen herunder

Hvad er en SEO-strategi?

En SEO strategi er en handlingsplan for de indsatser, du foretager på din hjemmeside, med det mål at blive vist i søgeresultaterne, når din målgruppe søger på Google.

En SEO strategi tager udgangspunkt i din hjemmesides aktuelle status og kortlægger de indsatser, der er nødvendige for for at din hjemmeside kommer op i søgevisningerne – og dermed i indenfor din målgruppes rækkevidde.

Helt kort og godt, tager en SEO-strategi  udgangspunkt i følgende:

  • Markedet
    Din målgruppes behov, konkurrenter og bevægelserne indenfor din branche.
  • Din hjemmeside
    Relevant indhold, brugervenlighed, tekniske forudsætninger.

En god SEO strategi hjælper dig med at navigere i et foranderligt marked, med grundlæggende kendskab til din målgruppe og deres behov, samt hvordan dutræder ud af mængden i søgevisninger på Google. 

Når vi udarbejder en SEO-strategi, tager jeg også udgangspunkt i dine tekniske forudsætninger, så du får redskaber til at drifte og vedligeholde en SEO-venlig hjemmeside, uden at skulle gå på kompromis med dine eksisterende aktiviteter på hjemmesiden.

Interesseret i en SEO strategi for din hjemmeside?

Hvad betyder brugervenlighed for min hjemmeside?

SEO handler også om brugervenlighed. Jo mere aktivitet, der er på din side, des mere troværdighed viser du overfor søgemaskinerne. Og aktiviteten fremmes ved, at brugervenligheden finpudses og den søgende, får dét de kom ind på din side efter.

Når du tænker brugervenlighed ind i din hjemmeside, har du også mere kontrol over, hvilken brugeroplevelse dine besøgende får. Ved at give dem den gode brugeroplevelse, kan du også lettere vejlede dine besøgende hen mod knappen “køb”.

Hvad er Search Intent?

Search Intent betyder søgeintentioner på dansk. Søgeintentioner beskriver de intentioner, der ligger bag en søgning.

Eksempel: Søren har en datter, der har mega svært ved at sove. Efter endnu en hård putning, smider han  sig på sofaen med telefonen og søger “Hvordan får jeg mit barn til at sove?” Intentionen er at finde information.

Er den specifikke søgeintention defineret, er det lettere at bygge indholdet på siden baseret på den besøgendes behov og forventninger. Dermed mindskes afvisningsprocenten, og der er større sandsynlighed for, at den besøgende bliver til en kunde. De fire søge intentioner er: Information, Kommerciel, Transaktion og Navigation. 

Hvorfor er det vigtigt, at tænke SEO ind i en hjemmeside-proces?

Når du tænker SEO ind i din hjemmeside proces, foretager du en ekstra investering i din markedsføring. Når din hjemmeside kan søges frem på bl.a. Google, er du sikret, at den arbejder den for dig, selv når du er offline. Din målgruppe søger nemlig ikke kun mellem 8 og 16.

Hvorfor bør jeg have en Google Business Profile?

Det er heller ikke sikkert, du skal have en Google Business Profile. MEN, hvis du har en fysisk forretning, eller mange kunder i et lokalt område, giver det kun god mening, at oprette en GBP. 

Din Google Business Profile stiller dine primære kontaktoplysninger til rådighed for kunder, der foretager en lokal søgning. Google Business Profile sørger blandt andet for, at du bliver vist i Google maps. Det er ekstra mulighed for at blive søgt frem – og dermed et lod i puljen for at blive vist for dine lokale kunder.

Bestil opsætning af din Google Business Profile her.

Hvorfor bør jeg opsætte Google Search Console?

Google Search Console er en del af dit SEO-styrhus. Du kan se, hvilke søgeord, din hjemmeside bliver vist på og hvilke søgeord din målgruppe hyppigst klikker sig ind via.
Google Search Console informerer dig også, hvis der er nogle af dine sider, der ikke kan registreres eller crawles af googles bot. Det kan hjælpe dig med, at “redde” dine sider, så de ikke bliver glemt i skammekrogen.

Hvordan får jeg min hjemmeside vist på Google?

Du får din hjemmeside vist på Google ved at gøre den let tilgængelig for din målgruppe såvel som Google. Det vil sige, at du skal være tydelig i din kommunikation omkring, hvad det er du kan tilbyde (Så Google kan forstå det og vise det til de søgende) og du gør vejen farbar for Google, så det er let at komme ind på din hjemmeside (Det betyder, at du skal undgå, alt for mange tekniske benspænd og udfordringer, der gør at Google giver op). 

I forhold til dine besøgende, skal du gøre det tydeligt, hvorfor du netop kan hjælpe dem, hvorfor du er bedre end dine konkurrenter (metatekster) og derpå guide dem let ind til de oplysninger, de søger (brugervenlighed), så de får lyst til at blive hængende på din hjemmeside, indtil dankortet brænder i lommen på dem.

Hvordan vedligeholder jeg min hjemmeside?

Det kan være svært at lave en plan for fast vedligehold af hjemmesiden. Så start gerne i det små: Sæt en halv time af hver uge til at besøge din hjemmeside; både frontend og backend. Besøg din hjemmeside, som var du en potentiel kunde, der skulle vil købe et produkt.

Spørg dig selv undervejs:

  • Virker alle links og knapper?
  • Er det let at finde dét man søger?
  • Skal indholdet opdateres eller finjusteres?
  • Er der forvirrende pop ups?
  • Er kontaktoplysningerne let tilgængelige?

Hvis der er noget, der stikker ud, kan du gå ind og rette det.

Hvordan finder jeg ud af, hvilke søgeord min hjemmeside bliver vist på?

Hvis du ikke allerede har oprettet en Google Search Console, kan det varmt anbefales. Her kan du blandt andet se, hvilke søgeord din hjemmeside bliver vist på og hvilke søgeord, der indbringer flest klik til din hjemmeside. 

Hvordan finder jeg ud af, hvor hurtig min hjemmeside er?

Google har stillet et rigtig god redskab til rådighed, der viser din hjemmesides performance. Redskabet hedder PageSpeed Insights og viser – ganske gratis – hvor du kan optimere på din side på desktop, såvel som mobil.

Hvordan finder jeg den rette SEO-rådgiver?

Der er selvfølgelig stor forskel på, om man er til et bureau eller en konsulent. Et SEO forløb går i dybden med hele din forretning og arbejder med en langsigtet plan; gerne en plan, du selv skal kunne eksekvere, så du får mest muligt for pengene.

Google har lavet en video, der fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på, når du skal finde en SEO-rådgiver.

Hvad er SEO?

En kort beskrivelse af, hvad SEO går ud på.

SEO ABC

De vigtigste SEO-begreber samlet ét sted.

Søgeintentioner

Lær mere om din målgruppes intentioner bag søgninger.

SEO tekster

Lær hvordan du bruger SEO i dine tekster.