Stilhed i klinikken? Gør din hjemmeside klar til 2024
For mange behandlere, psykoterapeuter, kropsterapeuter og psykologer, kan december måned være en udfordrende tid med færre henvendelser og stilhed i klinikken. December har det med
Åh nej – endnu et akronym, tænker du måske. Men vi kan hverken komme over eller rundt om SGE, så lad os lige gennemgå den.
Googles nye søgeinterface med integreret AI er endnu ikke kommet til DK, men i med denne artikel kommer du på forkant med de forestående ændringer.
SGE er en forkortelse for Search Generated Experience, og handler om at udnytte fordelene ved AI i søgemaskiner, som vi kender dem. Google introducerede det nye begreb til Google I/O, som er en konference for søge-interesserede udviklere og forbrugere.
Du kan se Googles introduktion til det nye Google Search herunder:
SGE er lige nu i testfasen og rullet ud på Chrome og Google App i engelsktalende lande, og inden længe kan vi forvente den samme mulighed i Danmark.
Men hvad er det så lige, vi kan forvente – og hvad betyder det for din hjemmeside?
Når vi søger, handler det hele om svar. Det rette svar, et nyt perspektiv eller en løsning på din problemstilling. Med SGE kan du få netop dét AIs er så kendte og elskede for – et sammenhængende svar. Og ikke nok med dét; du kan blive ved med at udvikle samtalen. Sjældent er dét vi søger fundet i første omgang.
Har du prøvet at scrolle dig igennem metervis af søgeresultater uden at finde netop dét du søgte? Det vil Google gøre op med med SGE. Du kan nu forme den igangværende samtale med uddybende spørgsmål, der let fører dig nærmere et tilfredsstillende svar.
Noget jeg personligt har savnet i en AI som chatGPT er kildehenvisninger. Jeg ønsker, at se den information, jeg får, i en kontekst. Med SGE vil det være muligt at få kildehenvisninger eller søge blandt hjemmesideresultater, som du plejer.
Vi bruger søgemaskiner til meget andet end bare at finde produkter og foretage køb. Hvis du endnu ikke udnytter dette, er det nu, du skal slå til for ikke at blive hægtet af. Her er tre punkter, du skal være OBS på, når du arbejder med din hjemmeside, for at imødekomme udviklingen indenfor SGE.
I mange år har Google arbejdet frem mod at tilbyde den søgende de bedst mulige søgeresultateter. Derfor var der ved årsskiftet også tale om, at vi nu skal fokusere endnu mere på people-first content fremfor search-first. I praksis vil det sige, at vi ikke skal bruge vores krudt på at “knække algoritmen” med smarte tricks og små genveje. Vi skal lave content, der hjælper vores målgruppe med små og store problemer – og gøre dette content let at finde.
SGE åbner for specifikke søgninger, hvilket gør at du, som hjemmesideindehaver, skal have større fokus på specifikke søgeord – hermed lontail søgeord. Longtail søgeord er søgeord, der består af 3+ ord. I forlængelse af helpful content, kan du starte med at kigge på, hvilke spørgsmål du møder hos dit kundesegment og besvare disse på din hjemmeside.
Med SGE bliver det endnu vigtigere at kunne tilpasse sin hjemmeside, så den imødekommer målgruppens søgeadfærd. Det kan du ved at kigge nærmere på søgeintentioner. Søgeintentioner hjælper med at strukturere dit indhold, så det netop møder målgruppens forventning på rette tid og sted, og gør brugeroplevelsen gnidningsfri.
I min optik kommer SGE ikke til at vælte måden, vi søger på – det kommer til at åbne nye muligheder. Og så længe du holder fokus på den vigtigste instans i alle aspekter af din virksomhed, nemlig din målgruppe, så kommer du til at glide med på en fantastisk udviklingsrejse.
For mange behandlere, psykoterapeuter, kropsterapeuter og psykologer, kan december måned være en udfordrende tid med færre henvendelser og stilhed i klinikken. December har det med
Julen er en travl tid for webshops, hvor juleshoppere strømmer til online for at finde de perfekte gaver. Som ejer af en webshop er det
Hvis du har en hjemmeside, er det afgørende at forstå, hvordan dine besøgende opfører sig, og hvordan din hjemmeside præsterer i søgemaskinerne. To gratis værktøjer,
Lad os snuppe en snak om dine mål for din virksomhed og hvordan jeg kan hjælpe dig med at nå ud til dine kommende kunder med SEO og copywriting.
Den afklarende samtale varer 30 min og er ganske gratis.
Tlf: 42640444 | Mail: hej@tennalyng.dk | CVR: 35790128
Copyright © 2023 Tenna Lyng. All rights reserved.
Persondatapolitik | Handelsbetingelser