Den søde juletid: Konvertér kunder med din webshop

Julen er en travl tid for webshops, hvor juleshoppere strømmer til online for at finde de perfekte gaver. Som ejer af en webshop er det afgørende at forberede din virksomhed og tiltrække besøgende, der ikke kun kigger, men også lægger varer i kurven. 

Lad os kigge på, hvordan du kan konvertere kunder med din webshop.

Få svar på følgende spørgsmål:

Hvordan forbereder jeg min webshop på juleshopping?

Det kan være svært at vide, hvor man skal begynde, når der skal forberedes til den søde juletid. Her får du 3 opgaver, der hjælper dig med at gøre din webshop attraktiv og dermed klar til årest store shopperæs.

Opdater dit sortiment

Gennemgå dit produktudvalg og tilføj sæsonrelevante varer, der passer til juletemaet. Overvej populære gaveideer og tendenser for at tiltrække juleshoppernes opmærksomhed. Sørg for at have tilstrækkelig lagerbeholdning og opdater produktbeskrivelser og billeder for at forberede din webshop på shoppeglade julegæster.

Skab en julevenlig brugeroplevelse

Optimer din webshop for at imødekomme juleshoppernes behov. Gør det nemt for dem at finde gaver ved at oprette kategorier som “gaver til ham” eller “gaver under 200 kr.” Implementer et søgefilter, der hjælper besøgende med at indsnævre deres søgning. Giv tydelig information om leveringstider og returneringspolitik for at skabe tillid og sikkerhed hos kunderne.

Lav kampagner og tilbud

Skab julestemning ved at tilbyde eksklusive kampagner og rabatter. Overvej at lancere en julekalender med daglige tilbud eller tilføj en gratis gave ved køb over et bestemt beløb. Brug også sociale medier og nyhedsbreve til at promovere dine juletilbud og skabe en følelse af hastværk og eksklusivitet.

Og lige som du tænkte “Var det bare dét?”, dukker det næste spørgsmål op:

Hvordan kan jeg få besøgende til at lægge varer i kurven?

Ingen butik uden betalende kunder. Når du har gjort din webshop attraktiv med de 3 ovenstående tips, kan du lige sætte den sidste sløjfe på brugerrejsen ved at fokusere på konverteringsoptimering. Det vil sige, at du nu skal hjælpe dine hjemmesidebesøgende med at træffe beslutningen om, at handle i din webshop.

Optimer produktbeskrivelser

Skriv overbevisende og detaljerede produktbeskrivelser, der fokuserer på produktets egenskaber og fordele. Brug også kraftfulde call-to-action-udtryk, der opfordrer besøgende til at tilføje varen til deres kurv, f.eks. “Køb nu” eller “Tilføj til kurv”.
Få evt. en fortrolig sparringspartner til at give konstruktiv feedback på din produktpræsentation.

Frem med beviserne

Integrer kundeanmeldelser og ratings på produktsiderne for at skabe tillid og overbevise besøgende om kvaliteten af dine varer. Overvej at integrere Trustpilot eller dine anmeldelser fra Google Business Profile. Giv også synlige eksempler på tidligere kunders positive oplevelser med at handle hos dig.

Gør det let at købe og betale

Gør det så nemt som muligt for besøgende at lægge varer i kurven og gennemføre købet. Implementer en brugervenlig og intuitiv check-out-proces med færre trin og valgmuligheder. Test gerne flere gange. Tillad også hurtig og sikker betaling ved at tilbyde forskellige betalingsmuligheder. Når din besøgende er konverteret til kunde er det vigtigt, at de får en hurtig opfølgning med ordrebekræftelse eller kvittering, samt kontaktoplysninger så de kan få fat i dig, hvis de har spørgsmål.

Vi går ind i en hektisk tid, men når du skriver disse seks opgaver på din to-do liste er du allerede godt forberedt og kan roligt gå i gang med at klæde din webshop på til gaveglade juleshoppere. 

Herfra vil jeg bare ønske dig rigtig god arbejdslyst.

Få flere tips i indbakken!

Hvis det var tips, du kunne bruge, kan jeg glæde dig med, at du kan få mange flere direkte i din indbakke.

Skriv dig op til nyhedsmail herunder.

Sulten efter flere SEO-snacks?