fbpx

SEO til terapeuter og behandlere

Hvis du er terapeut, kan du opleve at vintermånederne bliver stille, des tættere vi kommer på december. Måske er der færre bookinger i kalenderen og færre nye ansigter i stolen overfor dig. Det betyder ikke, at din målgruppe ikke har behov for din service. Faktisk så er julen højsæson for stress og depression. 

Vidste du at antallet af diagnosticerede depressioner stiger markant, når vi skifter til vintertid?
– Kilde:
Aarhus Universitet

December er selvsagt travl, og derfor er det mentale helbred ikke nødvendigvis det første dine klienter tænker på. Men når støvet igen har lagt sig til januar, er det relevant, at du er klar til at gribe dem – og det kan du gøre ved at være til stede, når de har brug for dig.

Hvorfor skal du vide det nu?

Med SEO kan du komme i din målgruppes synsfelt, når de har behov for dig. SEO betyder søgemaskineoptimering og er en fællesbeskrivelse for de indsatser, der gør at du bliver vist, når din målgruppe bruger en søgemaskine.
Eksempelvis når de søger på “Terapeut nær mig” eller “Behandling af vinterdepression”.

Man siger at frugten af en SEO-indsats kan høstes efter 4-12 måneder. Personligt har jeg erfaret, at det kan gå hurtigere, men når det kommer til SEO kan det kun betale sig at være fremsynet – også inden du selv bliver ramt af den travle juletid.
Derfor har jeg lavet en lille SEO-tjekliste, du kan give dig i kast med allerede i dag.

Terapeut

SEO-tjekliste til terapeuter

Tjek ind med din målgruppe
Du kender din målgruppe bedst – derfor har du også en ide om, hvordan de har det, når de tager hul på et nyt år. Lad dine tekster bære præg af, at du møder dem, der hvor de er. 

Få et overblik over dine søgeord
Find ud af hvilke søgeord du vises på nu. Dermed kan du også se, om der er nogle relevante søgeord, du endnu ikke ranker på, og dermed skal gøre en ekstra indsats med.
Google Search Console er intuitiv at bruge og let at installere, hvis du har en googlekonto. Læs mere om Google Search Console her.

Støv dit indhold af
Er din hjemmeside lidt støvet efterhånden? Så er det nu, du skal hive støvkosten frem og gøre lidt hovedrent. Opdatér med nye billeder, tilpas produkttekster, tjek om dine links virker og bidrager til en god brugerrejse. 
Særligt skal du være opmærksom på, at det er let for dine hjemmesidebesøgende at finde dine kontaktoplysninger og/eller et link til onlinebooking.

Fjern overflødigt indhold
I 2021 kom Google med en ny opdatering (Læs mere om opdateringen her). Den har fokus på brugeroplevelsen og dermed også, hvordan din side præsterer, når man klikker ind på den. Har du store billeder eller videoer kan det have indflydelse på, hvordan din side ranker på Google. Derfor kan du med fordel kigge din hjemmeside efter i sømmene med Google Pagespeed.

Puds dine metatekster
Finpuds dine metatekster, så de passer til målgruppen og omstændighederne. Henvender du dig til et segment med angst eller depression, må du gerne skrue lidt ned for pep.  (Læs mere her under “Løft dine metatekster”)

Indhent links
Har du nogle samarbejder eller referencer, der omtaler dig i cyberspace? Så spørg, om ikke de vil linke til din side. Det viser Google, at din side er troværdig og værd at besøge.

Jeg håber, at det har givet dig mod på at spænde sikkerhedsnettet ud for din målgruppe allerede nu. De har brug for, at du står klar til at gribe dem, når vi træder ind i 2022.