Google Trends - dit søgeordslegetøj

Vidste du, at der er en forskel på søgeordet “psykoterapi” og søgeordet “psykoterapeut”? Her taler jeg ikke om, hvordan de staves men deres popularitet.

Når man sætter sig ned med sin søgeordsstrategi, kan det være rart med en facitliste. Det findes så ikke. Men Google har det næstbedste.

Med Google Trends kan du se søgetendenser på søgeordsfraser hen over det seneste år.
Og dét er nemlig perfekt, hvis du sidder og er i tvivl om du skal lægge vægt på “psykoterapeut” eller “psykoterapi”.

Psykoterapeut

Google Trends skønne muligheder

Ikke nok med at Google laver en samling over årets mest søgte ord, så er der også skønne redskaber at hente, når du klikker ind på Google Trends.

Herunder beskriver jeg 3.

1. Sammenligning af søgeord

Er du i tvivl om, hvilket søgeord du skal bruge, når du implementerer? På Google Trends kan du sammenligne op til fem søgeord. Søgeordenes popularitet måles på en skala fra 0-100 og med fine grafer, bliver dine søgeord sammenholdt baseret på søgningerne fra det seneste år.

Herunder kan du se, at søgeordet “psykoterapeut” er langt mere populær med et popularitets gennemsnit på 51% holdt op mod “psykoterapi”s 16%.

Psykoterapeut

2. Geografisk placering af søgeord

I forlængelse af sammenligning af søgeord, kan du også se, hvilket søgerord der er mest populært i netop det område, du driver forretning i. Scroller du længere ned, er der mulighed for, at se hvor i landet de enkelte søgeord er mest populære.

 

I hele landet er “psykoterapeut” benyttet mere end “psykoterapi”. Havde der været regioner, hvor “psykoterapi” var mere brugt, ville det blive vist med blå på dette kort.

Psykoterapi

Holder du musen over de enkelte regioner, kan du se, hvordan populariteten er fordelt.

Psykoterapi

3. Inspiration til nye søgeord

Ud fra hvert søgeord, er det muligt at finde relaterede søgeord, så du kan finde inspiration til relevante blogindlæg eller produktsider.
Det skal dog nævnes, at hvis dit søgeord ikke er særlig populært, kan Google have svært ved at finde relaterede søgninger. Her kan det anbefales at du i stedet vender blikket mod keywordplanner.

 

Herunder kan du se, at der kun er et enkelt relateret søgeord. Til gengæld er det vækstet 40% siden sidste år. Skulle man mon skrive et blogindlæg om psykoterapeut uddannelse?

Psykoterapeut

Tabellen er interaktiv, hvilket gør det muligt at klikke ind på enkelte søgeord og se, hvordan de præsterer og hvor.

Psykoterapeut

SÅ – alt efter hvilken SEO-strategi du har, kan du snuse lidt rundt på Google Trends og med fordel finde nogle brikker til dit puslespil.

En lille dæmper på søgeordsglæden

Inden det hele bliver alt for konfetti, vil jeg lige komme med en lille disclaimer: Google Trends viser tendenserne fra det seneste år – ikke det år, du går i møde. Derfor vil der være varierende udfald på søgeordstrends.
Eks. er “Corona” fremsøgt hyppigere, når der er smittestigning, hvilket har vist sig ikke at være sæsonbetinget. Søgeordet “skilsmisse” lægger sig derimod godt til rette med et peak i december måned.

Summa summarum: Google Trends er et super godt legetøj, hvis du sidder og er i tvivl om hvilke søgeord, du skal vælge, hvor i landet de fremsøges hyppigst og ønsker at få bud på relaterede søgeord.

Har du brug for hjælp til at få overblik over din SEO strategi? Lad os sammen kigge på dit behov, så vi kan skræddersy den løsning, der passer bedst til dig.

God fornøjelse med dit nye søgeordslegetøj.

// Tenna Lyng