Pas på – robotterne kommer

Jeg skrev denne tekst i januar 2023. Sidenhen er chatGPT eksploderet. Eksemplerne i dette indlæg tager ikke udgangspunkt i chatGPT, men AI’s der markedsføres mod teksforfatning specifikt.

En opdatering vedr. chatGPT kommer senere.

I dag vil jeg introducere min største konkurrent inden for copywriting: Artificial intelligence, også kendt som AI. AI simulerer den menneskelige intelligens ved koble og “forstå” erfaringer og er dermed i stand til at løse mere og mere komplekse opgaver over tid. 

I dag kender vi AI fra smart assistenter som Siri, Teslas selvkørende biler, når Gmail sorterer din indbakke for spam, ansigtsgenkendelse på din computer og meget mere, som vi slet ikke tænker over i hverdagen.

Det er SÅ spændende. Og når jeg ser hvilken succes der er med AI i vores hverdag, bliver jeg også mere overbevist om, at det kun handler om tid før AI skubber mig ud af banen, når det kommer til copywriting til print.

Men hvad med SEO?

Hvad siger Google?

Googles talsmand, John Mueller, har været ude og sige, at man skal undgå at bruge AI til sin hjemmeside indhold, da det går imod Googles retningslinjer. Automatisk genereret indhold, som AI-tekster er, er imod Googles webmaster guidelines.

Det tyder ikke på at AI-genereret tekst kan bruges på hjemmesider i den nærmeste fremtid. Men kan man så bruge AI-tekstforfattere til andre opgaver? Du får et eksempel på en AI-genereret tekst i næste afsnit.

R2D2 | Robot | AI | SEO

1-2-3 AI-genereret tekst!

Det er åh, så fristende! Ja, selv jeg er fristet, og det er imod alle mine principper. 

Men når du skal til at forfatte 5 blogindlæg, deadlinen truer, og hjernen kører på de sidste kaffe-dampe, kunne det da være lækkert bare lige at trykke på en knap. Én lillebitte knap og så havde du 5 blogindlæg á 3 A4-sider på din skærm i løbet af nul komma fem.

I dag blev jeg fristet.

Jeg fandt en AI-tekstforfatter og fik den til at skrive en sammenligning af copywriting og AI-genereret tekst. 

Det – var – så – smart! 
Og så gik det enormt hurtigt. 

Resultatet?

Lidt ligesom at læse brugermanualen på vores kaffemaskine.

Artiklen er ikke efter-redigeret, da jeg syntes du skulle have muligheden for at se det rå resultat.

Kan AI-tekster erstatte SEO-copywriting?

Kan du spare mange gode timer på tekstforfatning med AI-tekster? I min optik er svaret nej, desværre. Måske er tekstforfatning en tung opgave i din virksomhed, men hvis du skriver SEO-tekster for at få din hjemmeside til at ranke bedre på Google, vil jeg ikke anbefale dig at bruge AI-genererede tekster.

Vi kan koge grundende ned til disse to:

  1. Googles retningslinjer er klare: Ingen spam. Og AI-genererede tekster ses som værende automatisk genereret indhold og dermed spam. Bliver du taget med fingrene i kagedåsen, vil din hjemmeside i værste fald blive fjernet fra Googles søgevisninger.
  2. Teksterne er ikke lækre at læse. Redigeringsprocessen er derfor også en stor opgave før du har noget, din målgruppe gider at læse. En AI-tekstforfatter forstår ikke din målgruppe og kan derfor ikke sætte sig ind i deres behov – herunder søgeintentioner og brugerrejse. 

Så vi er endnu ikke dér, hvor AI kan erstatte copywriting – men du kan sagtens bruge det som redskab i din content-creation proces. Hold øje med bloggen for en opdatering om hvordan du bruger AI til content-creation.

Hvis du har brug for at blive hjulpet i gang med teksterne til din hjemmeside, kan du læse mere om SEO-tekster lige her.

Bibliotek

Hvad er SEO?

En kort beskrivelse af, hvad SEO går ud på.

Google | Smartphone

SEO ABC

De vigtigste SEO-begreber samlet ét sted.

Søgeintentioner

Søgeintentioner

Lær mere om din målgruppes intentioner bag søgninger.

SEO tekster

SEO tekster

Lær hvordan du bruger SEO i dine tekster.