Finansiering af SEO-forløb

Der er meget at holde styr på som selvstændig. Vi bærer kasketter som regnskabschef, kundeansvarling, markedsføringsmedarbejder – og med alle de kasketter, er at altså forståeligt, at der kan være behov for hjælp udefra, når der skal skabes et overblik over de enkelte arbejdsområder.

Men har du først lige affyret startskuddet til din virksomhedsrejse, kan det være svært at finde midlerne til et kompetenceudvidende forløb – og måske også tiden.

Det kan være fristende med quickfixes, kyndigt leveret af markedsføringseksperter, der lover 847 kunder inden månedens udgang. Selv quickfixes kræver tid og overskud, og pludselig mærker du, at du er ved at løbe tør for begge.

Jeg ville gerne kunne sige, at ovenstående et sjældent tilfælde, men desværre er det ikke tilfældet. Derfor kan jeg kun anbefale, at du kommer i gang på en ordentlig måde – med den rette vejledning og ro i budgettet.

Gav den hele armen
- med hjælp fra Iværksætterpuljen 2021

Sidste år havde jeg et forløb med en kursist, som havde fået tilskud fra iværksætterpuljen. Der gik kun 2 uger fra ansøgningen var afsendt, til hun var blevet godkendt til at få finansieret 80% af sine udgifter ifbm. SEO-forløb. Det var ikke kun let at søge – det gav også ro ifbm. den økonomiske investering, det var at tage del i et kompetenceudvidende forløb.

Kurset blev tilpasset hendes behov og i løbet af 6 uger, bestående af 6 lektioner, sparring og hjemmeopgaver, fik vi lagt en skræddersyet SEO-strategi og udarbejdet et konkret handlingsplan. Hun fik redskaberne i hånden og kan nu selv navigere i det store SEO-univers. Det var en stor fornøjelse at arbejde med hende.

Så jeg kan med glæde meddele, at der er lys i sigte, når det kommer til finansiering af SEO forløb.

Læs mere om hvor og hvordan under billedet.

Finansiering af SEO-forløb

Next step-forløb 2023

I år er det muligt at søge tilskud via Iværksætter Danmark, som har oprettet et Next Step forløb.

Deltager du i Next Step forløbet får du sparring af en vækstguide fra Next Step og et tilskud på op til 25.000 kr til privat rådgivning (I eksempelvis SEO).

Her er kriterierne for at ansøge:

  • Du skal have et dansk CVR-nummer (stiftet efter d. 30/8/2016)
  • Du besidder vækstambitioner på mindst 500.000 kr. i omsætning inden for max. 2 år
  • Du har de rette forudsætninger for at kunne realisere vækstambitionerne
  • Du oplever et behov for kompetenceudvikling, som understøtter vækstambitionerne
  • Du har interesse i at forløse eller styrke et grønt/bæredygtigt potentiale

Hvis du er i tvivl, om det er noget for dig, eller om jeg er den rette til at rådgive dig i din forretning ifbm. dit Next Step forløb, skal du ikke tøve med at tage kontakt.

Lad os snuppe en snak om, hvordan SEO kan hjælp dig i din strategi for vækst i din forretning.
Skriv til hej@tennalyng.dk. Så aftaler vi et møde pr. telefon eller Zoom, alt efter hvad der passer dig bedst.

Få hjælp til finansiering af SEO-forløb via dit erhvervshus

Er Next Step ikke lige noget for dig, kan jeg kun anbefale, at du kigger mod dit lokale erhvervshus.

Erhvervshusene er til for at give din virksomhed en saltvandsindsprøjtning, så du kan komme ud over stepperne. Det gør de blandt andet ved medfinansiering til eksterne konsulentydelser eller kompetenceudvidende kurser.

Du kan læse mere om de forskellige tilskud ifbm. tilskud til investeringerne i din virksomhed ved at klikke her.

Tilbuddene kan afvige alt efter hvilket erhvervshus du er tilknyttet, så husk at tage fat i dit eget erhvervshus for at få de oplysninger, der er relevante for dig.

Og kan du slet ikke vente med at komme i gang med SEO, er du altid velkommen til at bestille en uforpligtende samtale, hvor vi kigger på hvilke indsatser, der er relevante for din hjemmeside.

Hvad er SEO?

En kort beskrivelse af, hvad SEO går ud på.

SEO ABC

De vigtigste SEO-begreber samlet ét sted.

Søgeintentioner

Lær mere om din målgruppes intentioner bag søgninger.

SEO tekster

Lær hvordan du bruger SEO i dine tekster.